lørdag den 20. juli 2013

Det nye soveværelse

I sidste uge stod den på maling, oprydning og omrokering her hos os, sådan at vores kontor/krearum og soveværelset kunne lege bytte-bytte-købmand og skifte plads og blive fint og hyggeligere, inden vi skulle holde min kærestes 25-års fødselsdag og drøne på ferie i London. 
Der mangler de sidste detaljer og det hele er endnu ikke kommet på plads på kontoret/krearummet, men her får I lige et kig til vores nye soveværelse:


Væggen bag sengen er blevet lysegrå og resten har fået en omgang kridhvidt, for at slippe noget mere lys ind i rummet (før var det en ubestemmelig og træls beige, som de tidligere lejere havde plasket på til mine store ærgrelse).
Kommoden mangler (stadig) en sidste finpudsning og final touch-ups, vores seng kalder på et flot sengetæppe (tanken er stadig, at det kunne være sådan her), der  skal gallerilister på væggen and what not...men Rom blev ikke bygget på en dag. Eller en uge, for den sags skyld.
BTW, de fine papirkugler (eller honeycomb balls, som de også kaldes på det vilde web) er købt hos Fabel A, som har alle mulige farver til rimelige priser. Og super fin indpakning af deres varer. 

Sådan ser mine ud up close:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar