onsdag den 2. december 2015

DIY: Hæklet (savle)krave

Jeg er blevet lidt træt af nærmest altid at give lillefuglen den klassiske tørklædesmæk på og har i stedet kastet min kærlighed på fine kraver - der sørme både pynter og kan fange savleriet...

Derfor har jeg kreeret denne, som hun så fint havde på til en prikket grå tunika til juletræsfest i fredags, og som hun (eller måske nok moren) fik masser af ros for:

Opskrift:
Nål 3,5
Bomuldsgarn 

1: Hækl 57 lm
Fæstn med en km i 50. lm - den lille maskeløkke, de sidste 7, er din knaptrænse.
2: Hækl 1 lm, hækl så fm og tag ud på hver 10. ved at lave to i én
3: Vend med 1 lm. Hækl hstgm og tag ud på hver 5. 
4: Vend med 1 lm. Hækl fm og tag ud på hver 6.
5: Vend med 1 lm. Hækl 1 hstgm i hver maske rækken ud
6: Vend med 3 lm. Hækl stgm og tag ud på hver 7.
7: Vend med 1 lm. Hækl hstgm i hver maske rækken ud.
8: Vend med 3 lm. Hækl stgm og tag ud på hver 8.
- Her skiftede jeg garnfarve
9: Vend med 1 lm. Hækl hstgm i hver maske rækken ud.
10: Vend med 3 lm. Hækl stgm og tag ud på hver 9.
- Lav kant.

Kant
Den lidt alternative takkede kant har jeg fundet på, da jeg var i gang med kraven - hver "tak" består af en halvstangmaske, en luftmaske, en stangmaske, en luftmaske, en dobbeltstangmaske, en luftmaske, en stangmaske og en luftmaske.

RETTELSE:
I mine senere versioner, som du bl.a. kan se her, har jeg hæklet kanten således: 
km, stgm, lm, dobbeltstgm, stgm og så forfra igen. Slut rækken med en km. Det giver nogle lidt mindre og fine luftige takker, synes jeg.


1 kommentar:

  1. Den er smadder fin, god løsning! Jeg kunne tænke mig at se den på... Måske jeg er så heldig, at du sender mig et billede (bare på sms eller mail eller noget) en dag ved lejlighed?

    SvarSlet