torsdag den 14. juli 2016

Fra frøken til tyk frue i hus og projekt kuglelamper

Bloggen har stået bomstille de sidste måneder. Det har nemlig været alt andet end stille og temmelig crazy her - jeg er blevet gravid (og er faktisk halvvejs nu og har lige fundet ud af, at vi skal have en dreng, uuh...), vi har holdt bryllup OG vi er flyttet i vores helt eget hus. Forpustet?! JA!! Men også en rigtig glad frue... 

Det er en gammel murermestervilla, vi har købt, så der kommer til at være masser af projekter hen ad vejen. Både så det bliver vedligeholdt, jojo, men også fordi vi skal sætte vores præg på det hele. Første skridt er en skillevæg, så lillefuglen kan få et afgrænset værelse ovenpå. Den del kaster min mand (det er stadig lidt sært at kalde ham det) sig over, og så hygger jeg indtil videre med indretning og overvejelser om nye ting. Et stort nyt hus kræver fx en masse belysning - go figure! Fx på badeværelset, hvor det altså er lidt vigtigt at kunne se noget. Så jeg har efter en masse overvejelser indkøbt nye Ball-magnetpendler i en lækker støvet petroleumsfarve til over badeværelsesspejlet. Jeg havde ellers kigget mig skævøjet på DBA efter nogle gamle i god stand, men det projekt gav ikke rigtig pote. Heldigvis fandt jeg dem til en god pris online.


De andre kuglelamper fandt jeg i en rodekasse i Jem og fix til en halvtreller stykket, og så har jeg været i gang med spraymaling i min ubestridte yndlingsfarve for tiden: mint. Jeg har brugt Belton Molotow, der giver sådan en flot porcelænsagtig finish. De skal lige gave et lag til, så derfor får I fornøjelsen af st se dem med malertape og plastik... 

Next up: nyt tæppe til stuen. Jeg er lidt lun på ryatæpperne, der er så populære, men skal det være en farve, neutralt eller er det faktisk bedre med noget mere rengøringsvenligt, når man har små børn (og selv er en klods)..?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar